Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 297
Frygt derfor ei for denne store Bøddel,
men bliv, skjøndt ung, dog værdig dine Brødre
og værd din døende Mo’ers Velsignelse!
Ved Guds Barmhjertighed jeg faaer dig da
igjen, med dine Brødre, snart, o snart!
Syvende Søn.
Hvi tøve I? Ei Kongens Bud jeg lyder,
men Moselov, den vore Fædres Odel.
Jeg længes efter mine Brødres Smerte;
thi efter disse korte Suk jeg gaaer
til Livet, som min Troe tilsværger mig.
Men Du, men Du med værre Pine skal
bekjende denne Gud, du nu forhaaner.
Kongen.
Ha, Qvinde, overtalte du? Sku nu
din Sidstes Død! og syd saa efterpaa
i samme Kjedel.
(Sønnen døer paa samme Maade)
Moderen.
Jeg gaaer med Fryd i mine Sønners Grav.
I Saligheden faaer jeg vel en Tunge,
— slid denne af — at Gud lovsynge med.
0 Jovah, jeg har bragt dig her et Offer!
(døer som sine Sønner)
Kongen.
Hvad anden Trøst er nu for os end den,
at ei hver Jøde er saa stiv som disse;
de Store findes myge — ja alt Græker.
. . Luk Vindvet op, at Osen ud kan trække!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
