Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 305
Er den ei Daare, som frivillig ender
med Smerte hele sin Tilværelse?
De troe, at til en luttret Guddom de
gjenvende; ja de troede denne Guddom
adskilt ifra Materien, ene deri
ved sine Almagtskræfter virkende.
0 hvilken Vanvids-løgn mod Sandsers Tale,
der har en Verden til Beviser; ja
og disses stive Kropper, nu kun Muld!
I saae vel deres Sjele stige op?
I saae det vist? Jeg saae og Zeno døe;
men saae dog intet Andet end et Liig.
Knap Sjel de havde, thi de vare gamle;
og Sjælen, blot en Følelse af Livet,
med Blodet stivner og med Kinden blegner.
Mon du ved andet end ved dine Sandser
erfarer, lugter, smager, hører, føler?
og seer du andet end Materien?
Der er da intet Andet Virkeligt:
Den er da sand alene. Vaaren og
en Qvinde lærer, den er skjøn og god.
At den har Kræfter, hører du i Tord’nen.
Hvad mere vil du? Er ei der din Gud?
I tale . . ah ja, — om en høiere Sands?
Hvad andet er den end Bevidsthed om at
I sandse? Sandse I ei længer, døer den.
Forøder da ei dette Liv, I have;
men lærer kuns af Dyret, der jo skabtes
af samme kaade Atomer vel som vi,
og er af samme Lykketræf indrettet
som vi, hvorledes Livet nydes skal
og vogtes! Se, de ville leve glade,
og trække Livet ud, saalangt de kunne;
og samme Drift (Atomernes Sammenholdskraft,
den Sammenstødets Gnidnings-varmes Gnist,
den Følelse af Liv: det, Sjel I kalde)
er i vort Hjerte, som Magneten, der
tilsammentrækker Legemet, saa ei
det slappes, før det maa opløses, for
Digterverker 11. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
