Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Digterverker.
at samle sig til nye Forbindelser.
Beflitter Eder paa, ved milde Dyder
at nære Livet og vedligeholde
dets Samklang skjøn, saalænge som er muligt!
Med Maade nyder derfor, for deslængere
at kunne nyde! Skyer det mørke Ansigt
som Dødens Varsel! Leer al Sorrig bort!
Mod Smerter hærder Eder; thi de kunne
ei udeblive, da Naturen er
vor Herre, og ei bandt sig til os, blot
fordi dens Deles frie Sammensmeltninger
i den Grad ere inderlige, at
de vaagned’ til Livsfølelse! Se, derfor
vil Epikuros rolig kunne døe,
da han erkjender dette Herredom,
og veed, en Grav er smerteløs som frydløs,
at Liv han fik som ved et Terningkast.
Dog, at forbinde sig paa denne Maade
til Mennesker, er, ved Forplantelsens Hævd,
en evig Lov for vor Materie.
Hvis engang former sig et Menneske
aldeles ligt med mig, utvivleligt
maa dette samme Følelse af Livet
(den samme Sjel) som jeg nu har, besidde.
Med Verdens Kræfter skifter Livet: saa
i Verdens første Livskraft var’ Giganter:
nu ere Alle middelmaadige :
men Dverge ville komme, som Materien
sin Kraft har næsten udtømt, nylig før
(som jeg ved Døden) den opløses til
Atomers Støv i Rummets Grav, for maaskee
at samle sig i Stjerneblommer, som
mit Støv kan blive Blomster paa min Gravhøi
Ja det — I Stoiker, som jer indbilde,
at kunne fra Naturen eder frigjøre,
saa at I svæve ovenover den,
som stille Taager ovenover Fossen;
mens vi, som kjende Fossens Vælde bedre,
ei sætte os imod forgjeves, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
