Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Digterverker.
vi ville stemme overeens i Alt
med denne Menneskets blandede Natur;
dog give det Guddommelige Fortrin,
saa jordisk Lykke kun betragtes som
et Dydens Tillæg: ikke som foraktelig;
og ikke som om den var ene vigtig.
En Mand.
Selvkjærlig er din Dyd, du Stoiker;
din Salighed er eneboeragtig.
En ureen Ild i Epikurens brænder;
og kold er din, Peripatetiker ! —
Kun Dyds og Viisdoms Legeme har Zeno
(ja man kan høre selv dets plumpe Fodtrin)
og Epikuros har dens Lune, men
dens lavere Sjel, dens Sandskraft Aristoteles.
Dens høiere Sjel, dens Aand, dens Livsenshjerte
der Dyden gjør beundringsværd og kjær,
behagelig som stolt, og som beliver den
undgik da Eders Øie, mine Venner?
Men Plato skal ifra Akademia
fremtrylle den i Hjerterne, og aabne
det fine Sjelens Øielaag, at den
med Vellyst seer sin egen Herlighed?
Ja Plato først de ene mystiske
af alle Ord skal tale, naar han lærer:
at Kjærlighed er Dydens Guddomssmiil
og Guddomsglands og Guddomsliv,
der binder Væsnerne til Væsnerne,
og, som electrisk, Skaberen med det Skabte,
og Elskeren til Idealerne:
at, uden dette Dydens Hjerteslag
og Vellugt, uden denne Kjærlighed,
der Varmen er i Gudstilbedelsen,
kan Dyd vel være billedstøtte-sand
og ligne en guddommelig Aands Idee
af Gud; dog aldrig være denne selv;
thi Skjønhed, det Guddommeliges Glands,
og Godhed, det Guddommeliges Livsmiil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
