Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 307
os lade vugge mildt af den som Vandlilier,
der, om end Strømmens Vold dem drager ned
dog synes selv at dukke ned for Lyst . .
. Ja det I kunne gjøre Eder Haab om,
I stolte Stoiker, maaskee at blive
til Græs og Torn og Mynthe paa jer GravhøL
Dog neppe-nok: I ere altfor magre.
En Mand,
Hvad, Stoiker, hvad drømmer I vel om?
at sætte Eders hele Lykke i
at rive Eder løs ifra Materien,
der evig er som Gud? Epikuræer!
åt dukke ned i, blandes med Materien,
som om der var ei anden Guddom? Ha,
I Zenos Mænd, som var’ I Aander ene?
I Epikurs, som var I blotte Kroppe?
En Stoiker vil handle, som om her
han allerede havde den guddommelige
Natur: den evige og übevægelige.
Og Epikurs Discipel, som om han
blot Dyrenes bevægelig-forgjængelige
Natur besad. Men vandrer nu med mig, i
Lyceum skal jeg vise Menneskets Plads,
hans Stræbens Sphærer, og den Middelvei,
som fører ham til Guddommen igjennem
Erkjendelsen af den bevægelige,
men evige Natur, der egen er
for Mennesket, og alle Himlens hine,
det übevægelige Væsen (da
det Rum og Tid udfylder) underordnede,
ulegemlige Kræfter, som af Præsterne
iklædes Kjød og kaldes Folkets Guder.
Ei heller skal vor Dyd og Lykke være
de Yderligheder, som af hine hyldes;
men vi paa Middelveien finde dem.
Vor Tapperhed skal da ei være Hiins
Forvovenhed og kunstlede Livsforagt;
ei heller Dennes beregnende Feighed. Men
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
