Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.344
fra Agres lune Lye forviiste,
leire sig i Armods Telt?
Dog Frihed kun som børstet Vildhed,
Sandhed kun som Eenfolds Troe,
og Kjærlighed som teltesnevre
Gjæstmildhed i Ørknen boer
Naturligt vel, jeg Palmer møder
her ved Ørknens Grændseskjel ;
men Frelseren, som fra sit Øde
gaacr at frelse Jorden, meer
de synes end de blotte Palmer
(Livets eedoprakte Fingre,
at det med Vand og Græs og Svale,
ei forlader Ørknens Trætte)
— ja, ja, som nye Himles Piller,
som hans Sejersveis Portal.
(En Mand iler over Sletten)
Hvo er den mørke Skygge hisset
over Sandet dæmrende?
En til sin egentlige Sky-krop
med isammenslagne Vinger
indsjunken Nordenvind? Ah, seer jeg
ret, Johannes? Ak, er da
min Barndoms Rosenkugles Axe
stivnet til et saadant Staal?
ja til Essæerens Skyblik, til et
raggindhyllet Billede
af Oldtids Helliges Troe: at smigre
Himlen ved at håane Jorden?
Johannes, iil ei! Vore Veje
maae ei dele sig . . Johannes!
Min Ven! min Ven! min —
(omfavner Manden inderlig)
Johannes.
(vendende sig om)
— Jesus?
Jesus
(omfavnende)
Kjære !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
