Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 343
Jesus, Jesus, du første sande Menneske!
din Fristelses Tvivl
var Phuniels Sukke, din Sejers Smiil
Ohebiels og Abiriels Omfavnelse.
Din Fristelses Suk var din Svimlen,
da Du ene dig saae mellem Jorden og Himlen
Se nu, du Abiriel, der
dig roligen seer,
hvor du svimlede forhen, og sank, bedøvet
af Cajahels Duft og din Sorg, i Støvet.
Din Sorg var Ohebiels Kjærligheds Klage
ved Sig i Himlen alene at see,
imedens de Elskte, Menneskene,
i Synd og i Blodskyld bleve tilbage.
Forstødt af Himlen (thi endnu spandt
Cajahel rundt dig et Puppegevandt)
du følte dig fremmed, for ophøiet for
den Jord, hvor du boer.
O, hvor er min Plads i Skabningen? hvor?"
Men, snarlig besindet, mod Maalet
dit Blik roligen straaled.
. Din Abiriel-kraft, din Ohebiel-kjærlighed,
sit Offer, sin Seier jublende veed:
glødende i een
Helligaands Flamme til een
Guddom isammen,
at stræbe den sjunkne Menneskehed
did, hvor du selv staaer, at hæve
— o som til Himlen at svæve,
med Jorden i din Arm.
(Jesus gaaende gjennem Ørken henmod Paltnerne i Synskredsen.)
Jesus
Hist Palmer . . ah, de Livets Faner!
Liv? Hvad Liv kan boe derunder,
naar hist i Dødens Fodspoer: Ørknen,
Frihed, Sandhed, Kjærlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
