Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 355
O Plato (hør det Aftenrødens
dybe, lange Echosvar!)
sit Livsensvæld, istedetfor en
lysklar Draabe sprudle ind
i alle Hjerter, saae sig samle,
kun til Lædskelse for Faa, i
Akademias Marmorbrønd. Og
Moses Sandheden om Gud,
den Ene, redded’ kun ved den i
Hadets Staalring fatte ind,
som om vort Folk han slog, at ikke
bort fra deres Tøirepæl
Ibrim, de Vandrere, fra Zion
(vel som Elymais’s Høi
og Capitol en Jordens svulne
Syndebylde) skulde flye.
Men klang for voldsomt Menneskhedens
Jammersuk og vilde Latter;
men brød fra Thronen Lyn for blodrødt;
røg fra Tempelaabningen
for qvalmt et Mulm : da vred sig Aanden
i de sammenkrympte Hjerter,
udsukked Ahnelsen: o vee os!
Noget fattes; dog jeg veed eti*1
Og Aanden gyste, saa den næsten
vaagned, reiste sig, og skreg:
Jeg — ha! i Løgn opfostres; efter
Trældomsaag man lader mig
opvoxe, derfor krummes stedse
jeg mod Jorden! Vee, min Dyd
er Synd! O kan jeg vaske nu med
blodig Haand mit Hjerte reent?
igjen mod Himlen rank mig reise?
Ha min Spændkraft bævrer end
. . og Hevn . . af Hevn! . O vee, min første
Retfærdsdaad er ureen selv!"
— Men, ak, til saadan Tale Aanden
paa sit blodige Leie, med
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
