Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 359
mig salved, at kundgjøre Frelsen
for de Arme, Frihed for
de Bundne, Lyset for de Blinde,
løfte Synderens Blik til Haabet,
hans Hjerte binde fast til Troen,
blotte Kjærlighedens Smiil,
og toe saa reent det, at dens himmelske
Fader: Naaden, kan deri
nedskuende sig speile. Ja, ved
Troen frelses skulle Alle:
ved Troen: ved Erkjendelsen
af deres eget Guddomsvæsen,
i Mig, i deres Broder klarnet!
. . Jeg Messias! Ja, udvalgt
af Jorden som af Himlen; thi i
Mig (o sære Lykketræf!
. . ak, Lykketræf? — vanhellige Navn paa
Guds Alviisdoms Tegn og Træk,
indskrevne i dens eget Dyb!) i
Mig jo Oldets Ønsker sandes
. Thi Hellas’ ei, men Israels Støv,
jo kronforgyldt af Davids Blod,
jeg bærer jo — som Oldet digted’.
. . Jeg fristedes — som Oldet digted;
Satan sejerslog jeg da.
. I Bethlem jo min Vugge stod; og
dette Oldets Sagn var Stjernen,
som leded did de Østens Vise:
De, der liig din Fader og
min Moder (ja og tusind Mødre)
mættede med Drøm og Digt
nedarvet Længsel efter Frelsen.
Se, de kom jo, og tilbad
og ofred, da de just en Nyfødt
funde, idet Moderen
i Vemods Dug ham døbte Jesus",
og — mens hendes Modersmiil
om Barnet, som en Straalkrands, lysned —
Hun fortalte dem den Drøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
