Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Digterverker.
(den, som hun stedse vaagen drømte)
der omfavned hendes Sjel i
Undfangelsens velsignte Time.
. . Underdaad — som Oldet spaaed
Messias’s Guddomsfinger skulde
blive — ligger i min Haand.
Thi i min Ørken jeg Naturens
Kræfter gjennemskued. Ak,
det smerter dog, at jeg maa laane
himmelsk Sandhed jordisk Kraft!
Og — hør det sidste Oldets Digt! -—
fremstaae skulde en Elias
(saa flux som om ham Hvirvlen gjengav)
ryddende med Stormens Kraft
Messias’ Bane, vækkende med
Lynets Slag de Sovende,
at, vaagne, de Messias høre:
Se, Johannes, du Elias!
Som Moses Klippen, slaae du Hjerterne
— ja til Angrens Kilde pibler!
I den jeg tvetter dem til rene
Helligaandens Altre — Ja
du (Sukket før min Tale) fremgaae,
liig en Engel for mit Aasyn:
for Gud, som i min Sandheds Seier
smiil for Jorden aabner sig!
— Gaa! bered mig Veien!
(Johannes ved Jordan. Præster. Folk.)
Johannes.
Hør Røsten raabende i Ørken:
bereder Herren Vei!
Omvender Eder: Himmeriges
Rige alt er nær!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
