Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 517
Se, Jesus, maalløse Himle
din Faders Hænder!
O, Jesus, du hisset i Blod og Smerte,
ja Alle histnede, laae nær hans Hjerte!
Thi Himlene, se, Guds Hænder i Dybet
nedgribe, og opløfte Blomsten og Krybet!
Se, Verdnerne selv over Englene pege,
liig straalende Fingre, paa Guddommens egen
ufattelige Høihed: den Gaade
ei Aandernes Skarpsind kan raade.
Jesu Aand.
I Dødens Stund
i Himlen jeg tænkte mig . . Tanken bar
gjennem mørknende Kjød mig Selv saa klar,
at end jeg i Flugten belivned
med Glimt af et Smiil den blegnede Mund,
skjøndt bag mig alt Hjertet hang dødt og stivnet
Et Dødssuk — o Florvinge, neppe du hvifted
paa Læben, før om du til Straaler skifted! —
hidhvirvlede mig med Lysglimtets Hast,
saa Øinene bag mig brast,
som spiled for stærkt jeg min Vinge der.
0 se den er
bedækket med Øine: dens mindste Duun
et Øje, der skuer til Solens Bund!
Jeg er hvor jeg tænker mig hen.
Jeg tænkte, og Tanken udklang i Bøn:
"o aabned Gud Fader mig Himmelen!"
Og, se, blandt utallige Aander, men Alle
mig lige, jeg kom!
Messias.
Ja alle du Brødre maa kalde.
I Dødsstunden fælder en Sjel sin Dom.
Sig Himlene bøje
nedover den Dydiges bristende Øje.
Hvo Helved paa Dødsleiet seer,
ham bier ei Salighed her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
