Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.518
Hun
Se, Jesus, den talløse Aandernes Hær
omstraalende Jorden, liig Glorie-skjær
sorgbøiede Isse,
de hilse dig, Disse
i Salighed luende
A an de r.
Salige maae
dig Jesus tilbede, det Tempel beskuende,
du reiste i Muld: det, vi byggede paa.
Jesu Aand.
O himmelske Frænder, jeg kjender Eder.
Hist du Confutse, du Sokrates heder.
Ah, Menou og Moses, Zerduscht og La,
Osiris og Hermes — ah Plato — Alle,
som Jesus maa Lærere kalde,
hos eders Discipel paa Golgatha?
Johannes? du min Elskte, fri
for din Melancholie?
Ah, Cain, med Panden stjerneblank,
i Abels Arme sank!
Se Helte-moderen fra Herskerens Luehal,
den Heltenes Heltinde omstraalet
af Sønnernes hellige Tal,
som af Syvstjernens deilige Krands,
skjøndt hisset saa sorte i Baalet!
Ned kaster den herlige Ring en Glands
paa en irrende, skummel Gestalt,
der engang Antiochus den Straalende var kaldt.
0 Retfærds Miskundelighed ! Moderen har
en Herlighed med Sønnernes syvfoldig klar!
Ja hver af disse betvang eet Menneske kun;
men meer end et Menneske, en Moder, syvgange
0, Aandens vældige Kraft! selv De,
hvem Jordens Aldre forbande,
ei ryste længer af Jordens Vee.
I Frelsen - o Salighed! Frelsen ved mig,
de øine, at Jamren, de saaed,
sin Fylde, sin Ende har naaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
