Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 537
ei engang skotte hen til Ham
man faaer, naar alt er endt. Da fri
hun jubler: endelig forbi!
Nu lukke vi vor egen Dør!
— Kom Dødslov da! bank paa med Stene!
Du staaer ei udenfor alene.
Der fryser Spot, fordriver Tiden
med endnu meer at sønderslide
og rive i Vanvids fine Slør.
Men Vanvid — Oh!
jeg veed nok, Verdens Tunge,
hvad du har Daarer foresjungen
og hvad de Dumme troe :
at Rachels Hjerneskal
er bleven Babels Forvirrings-hal !
— Sandt! sandt! Den stolte Aandens Baldachin
er bleven en Ruin.
Men, da den styrted, styrted den
i Rachels Hjerte ned,
°É éav det den Ærværdighed,
det aldrig havde end.
Nu! Dødslov, Vanvid, Sot, og Spot,
i Guld, i Sod — Alt lige godt —
maae pikke, maae pukke,
maae bande, maae sukke,
maae banke med Steen, med Smiil, med Valmuknop :
— Vi lukke ikke op,
Der er en Dør mellem Vi og I!
Men Dødens Ving er Døren ; dens Knirken er : Forbi !
(Disciplene og Jesu Venner komme med
Fakler. Vagt i Baggrunden.)
— For Himlens Skyld! o ei endnu!
Jeg har ei pyntet ham endnu!
Ei sagt Farvel endnu!
(Stryger Jesu Liig over Panden)
. . Ak Jesus, Marias Søn,
hvor er du skjøn !
0, stolte Pande — nu et stille Hav!
0, milde Læbe — nu kun Krands paa Grav!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
