Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Smag og Behag man ikke disputere. 21
Theaterdirectøren.
Mechlenborgere ! Hys! Sjuh! Jeg Harlekins Hosbond, Jeg
Directøren, har befalt, at han skal fremtræde med en Declama
tion i det oldenborgsk-mechlenborgske Sprog, hvori man in
formerer baade bag og foran Coulisserne. Dette skal han baade
forat stifte Fred, forat gjøre en Slags Afbigt fordi han talte i sit
Modersmaal istad, og forat vise det mechlenborgske Publikum,
at Oldenborgerne omsider kunne faae oldenborgsk Skik paa de
stiveste mechlenborgske Tunger, og at de have Respect for den
seirende oldenborgske Smag.
Harlekin.
Af tyende Pigers Skjønhed straaled Attika:
af Melpomenes, en Patriciers Stolthed,
og af Thalias, kun en Bondes Glæde.
Men Melpomene slog kun Perlesløret
tilside, forat Bondeknøsen Momus
sig skulde brænde paa de sorte Øine.
Thalias Straahat hendes Kind beskygged
kun for den Blomst at gjemme frisk til Momus,
hvis han, hvis han — ja det var Knuden,
der løstes ikke i de Taarer op,
som løste tidt sig under Hatten, og
med andre Blomsters Dugg hendamped sporløst.
Men engang — stakkels blege Melpomene!
en ondskabsfuld Zefyr et Viinblad letted;
og — ha, hvad seer hun der i Aabningen?
Straahatten, Hyrdestaven slængt’ i Græsset,
som var’ selv de forelskte i hinanden:
Thalia, Momus slængte hen i Græsset,
som lærte Hatten hende, Staven ham
ret skjødesløst at ligge og fortroligt;
ja — svimmel Melpomene greb i Ranken —
saa ganske nær hinanden, at de syntes
paa samme Rosenqvist kun tyende Knopper,
der dråk hinandens Dugg. — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
