Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Digterverker.
Det var Viinhøstens Tid. Da malte Momus,
saa faunekaad, saa lattermild som Vinden,
saa fuld af Fryd og Overmod, som hild
af Sødviin Klasen, der, nedludende,
hans Pande kildrede til Latter stedse,
i Drueblodet Næsen flammerød.
Men Skjøn-Thalia stopped ud Gevandtet
med Viinløv, og, alvorligt-hilsende,
gjensidigt spurgte de: mon du formaaer
saaledes og at elske mig, min Kjære?"
Men begge svarede med ærligt Nei:
i Menneskhedens Barndom idetmindste
bør altid Godt og være Skjønt: men nu
vi ligne Stadens trivelige Laster:
Der er Byherren, der er Bymadamen:
der er den Frøken Melpomenes Onkel,
den Onde, Drukne, Stolte og Forædte,
den rødviinkogte Skinke!
der Tanten bristende af Mod og Stolthed
den pengestoppte Pølse, den Pengepung med Kjød i
som Begge haded arme Melpomene,
fordi" — her endte Momus i et Kys,
og afbrudt kun Thalia kom tilorde:
De haded Momus, Melpomene lasted,
fordi den høifornemme Slægtning, liig
en Blomst, der faaer formeget Sol, hensmægted
i dette milde Purpur, som udflød
. . som flyder ud (thi jeg nu drikker det)
af Drengens Kinder, og paaengang nu
Thalia lædsker, qvæger og opvarmer,
somom hun var en mere solkjær Blomst."
— Det var Comedien: første af Comedier.
Hvor loe de! Ja saa Alle stimled sammen,
Hvor loe de! Ja saa Alles Sorg bortblæstes.
Kun Onklens Næse blegned, Tanten indsvandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
