Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Digterverker.
Ved Himlen! Døde?" skreg hun; men en Tanke
end højere i hendes Hjerte skreg.
Og denne skreg: og Jeg har ønsket det?"
Da bleg og hurtig som et Maaneblink
hun bryder gjennem Rankehegnet. Liig
Diana over sin Endymion,
hun over døde Elskling kaster sig;
beundrer leende det stive Smiil;
den fine Rødme, end bortdampet ei,
og jubler: nu, nu tør jeg kysse dig!"
Men springer op med Hviin som en Løvinde,
der kyses fra sit Bytte ved at see
det var et Aadsel. Selv mod Zeus,
der Aanden tog, hun raser; bander Aanden,
der, med Foragt for Skjønhed og for Fryd,
forlod sit Legeme og Melpomene;
ja sparker (men af Nid kun til Persephone,
som alt fortærer dem) de skjønne Former,
som hun i næste Stund, paa dem nedsjunken
sagtmodig som et Offerlam,
med sit afrevne skjønne Håar begraver,
og (selv Thalia til Forsoning) kysser.
— Forbauste Alle Møens Kummer saae.
Dog meer forbaustes Mange ved den Tanke:
kan en saa Rig og Fornem føle Sorg?
Men halv med Rædsel saae de hende pludselig,
at reise sig med fromme Smiil, at stryge
sig koldt og eftertænksomt over Panden,
at ordne sine Lokkers Levninger,
at trykke Taaren bort og tvinge Hulknen,
som nu, nys klingende igjen fra Bjerget,
ei længer end Rebellen under Øx,
sig vaanded under sammenbidte Tænder.
Da med en Høihed, som, skjøndt ei bevidst
ulykkelige Uskylds Majestæt,
lod Dalens Herre, en Senator, løbe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
