Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Smag og Behag man ikke disputere. 25
hun bød (først efter Prøver paa at tale):
fra Templet henter mig Apollos Lyra!"
Senatoren løb og Hundreder med ham,
som for en Syg paa Vei ei Fod gad løfte.
Men somom Solens Straaler havde flettet
sig til en Lyra eller ned den baaret,
Apollos egen laae i hendes Haand. —
Hun sang sin Kummer, o saa skjønt somom
den hendes Elskte var, ja hendes Gud;
saa skjønt, at alle sig i Sorg forelsked,
og raabte: sørger! hvor er Sorgen skjøn!"
og rev Cypres- og Oljegrene af
til en Triumfstol for Skjønsangerinden.
Men da de kom, og raabte: Muse, stig,
stig op, at vi kan bære dig rundt Attika!"
da sad hun bøjet over Lyren — Ak!
Triumfstole’n faldt — da sad hun bøjet — Skræk!
der rinder Blod? — da sad hun bøjet — O!
— med Dolken i sit Hjerte.
Det var Tragedien, første af Tragedier.
End Momus og Thalia loe i Himlen;
men deres Latter taug, da Melpomene
indstraaled der, af selve Phoebus fulgt.
Men da hun sang sit Qvad, da græd de begge,
og trykte blegnende sig til hinanden.
Thi nu i Melpomenes nøgne Sjel
de saae, at hvad paa Jord de kaldte Stolthed,
Sjelshøjhed var; at Øjets mørke Bryn,
som hist de skjælved for som var det Aag,
Sjelsstyrke var, der nu i hendes Sjel
laae som et deiligt Skyggedrag.
Alt ønskte Momus: gid saa skjøn hun var ei!"
Alt sukkede Thalia: var hun Furie!"
Da dømte vise Zeus: se Himmelhvælvet
er som Alfaders egen Hjerneskal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
