Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske Cholera. 89
og Ret og Ejendom og sidste Levning
af Menneskenatur. Her kræver Slaven.
Og Sami af Naturen kræver jeg,
den ene Fryd den mig skal skjænke. Thi
jeg elsker Aaget, som har gjort os lige.
Høibaaren er hun lavest; ja høibaaren
hun er ei meer, da Trældom er en Fødsel,
fra Guds forskjellig, til et værre Tilvær.
Den Liighed er en Slaves Frihed. Mens
Fribaarnes Liighed er som Træernes
og takkede Fjeldes, regelløse Bølgers,
som Straae ved Siden af hverandre paa
en maalløs Slette Trællene jo staae.
(Rajahen kommer).
Rajahen.
Ve Hindostan! Ve Hindostan!
Snart kommer Skibet, som min Død mig bringer
men ingen Støvsky melder mig min Søn,
den Arving til Mysteret om din Hevn.
Og denne Dæmon, som forlader ei
trælbundne Folkeslag, skal aldrig svinge
sig op fra dine Grave ....
Da vil jeg lytte ved hver Slaves Hytte
og veje Sukkene og tælle Stønnene,
og hvor det stønner dybest bryde ind,
og kjøbe for min Datter mig en Søn
i uslest Træl, og Hindostan en Hevner, (gaacr.)
Vakiti.
Da er hun min, og for et Støn, men et
som qvalte Storms i Hule. Dog det koster
lidt meer, endskjøndt for Sami altfor lidt,
at trænge ind til hendes Barm og i
den Gamles Sjel: det koster Broderens
og Sønnens Død. Men derfor kjøber jeg
jo meer end Liv for mig: Liv for en Æt,
hvori et hedere malayisk Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
