Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske Cholera. 103
den Enkelte, naar Alle ei kan døe;
Uegennyttig glemmende sig Selv,
men ikke Hindostan, om Svøben eller
og Tambourinen svinges; aldrig fristet
til for sig Selv og for det Enkelte
at bruge sidste frygtelige Vaaben;
som Dragen vogte uden selv at bruge;
en Glød, der tænde Taarnet kan, men hyller
uskad’lig sig i Støv til Vinden blæser;
een Kraft som spændte Staal, dog ørkesløs
til Tiden er der — da . . (Vakiti rasler)
En Tiger . ?
Vakiti.
Ja
en Tiger! Vel! men En som blev det.
Rajahen.
Han haanleer ad sit Liv: Han er ei Træl.
Vakiti (for sig selv)
Hvi kom du ikke, Panther? Jeg har sovet
paa blodigt Mos hen Natten i dit Leje,
og lever end . . .
Rajahen.
0 Brahma! du har valgt.
Vakiti.
Hvi bed du ikke, Klapprer? Rundt mit Liv
din Hale klemmed sig, og i Pisangen
her over mig dit Hoved luded, mens,
som Lamper i Lianens Krandse hængte,
den hele Nat jo dine Øine lyste .
Rajahen.
Jeg i hans sløve Kummers §kede gjemmer
mit Sværd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
