Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Campbellerne. 31
nu Børn, nu kjende I hinanden tilstrækkeligt". Ak Humphry,
Du har ikke været nok opmærksom og artig, men . . .
Humphry.
Oprigtigt, Mylord! Det har alene været for Myladys Skyld,
at jeg ikke hundredegange har slaaet Miss Rora paa Øret.
Flora. (For sig selv),
Takker, takker! Skal takke bedre.
Lorden.
Ak ja, jeg veed det jo nok.
Humphry.
Men jeg er en Æresmand, Mylord.
Lorden.
Ak ja, jeg veed det jo nok.
Humphry.
Og Hun en optagen Kattekilling.
Flora.
Ja, som skal klore dig.
Lucy.
Tys, Flora!
Lorden.
Har jeg ikke altid sagt, at dit Væsen tilhører din Ærlighed?
Og det har jeg sagt, og beilet langt ivrigere end Du selv. Men
bare tænk paa de herlige Ejendomme, Lucys og dit Fædrenegods,
som grændse saa til hinanden, og paa de prægtige Parker, som
ikke bør skilles. De vilde først ret forene Skotland og England.
Humphry.
Det er netop der vi skulle jage, Mylord. Vi komme til at slåa
ind paa Myladys Enemærker. Der maa være Hjorte paa fjorten
med Mos paa. Derfor Mylord . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
