Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Campbellerné. 49
John.
Ja det er jo til lille Ben
James,
Da kom med det. Jeg har min Gang hos Slutteren, og kan
stikke det til ham gjennem det gamle Hul.
Kitty.
Vist, vist! og hils ham, at jeg kommer inden Aften.
John.
Farvel saalænge, Moer!
Kitty.
Farvel, Gamling! Jeg venter bedre Tider, og nu er Kathrine
bleven saa gammel, at hun burde kunne spaae. (John og James gaa med
etveniigtNik. Seer efter dem). Det er altidHaabet, som spaaer, og det
har jeg da spaaet af uden Sparsomhed. Men et Par fattige Folk,
hvis Børn ere saagodtsom døde, siden de drog bort . . o Gud
forlade jer, som gjorde os det ! . . Ak, os To vente bedre Tider
først dernede, naar John og jeg havde slæbt os ud. (Sætter sig tv
Rokken. Synger efter en Pause, hvori man hører Rokken gaa).
John Anderson, min Skat, John!
dengang vi først blev kjendt,
dit Håar var sort som Ravnen,
din smukke Pande glat.
Nu er den blevet skaldet, John,
dens Lok er Sneen liig.
Saa bar den er, Gud signe Dig
John Anderson, min John!
John Anderson, min Skat! John!
vi Heien da besteg;
og mangen munter Dag, John,
gik hen i Spøg og Leeg.
Nu maa vi stabbe nedad, John,
men Haand i Haand vi To.
Ved Foden sove vi i Ro
tilsammen, ja min John.
(Visker en Taare bort. Efter en liden Pause træder James ind igjen).
Digterverker IV. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
