Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hytten 145
Junkeren.
Men endnu bær1 det oppe. Bærer det,
da vinder I jo her hvad hist er tabt,
og norske Lehn, saa store som et Rige,
erstatte jydske Gaarde. Lykkes Eder
jert Ærinde til Frederik og Carl,
da seer jeg Grændse ei for eders Lykke,
da har I Jordens stolteste Monark
i eders Vold.
Ridder Ditlev.
Haha!
Junkeren.
I er mistroisk.
Nu! Jeg vil sige det; thi kun jeg ønsker
at være given heel i eders Vold:
I Kongens Yndling er. Han troer, at I
har Fædreland og Frændskab, Gods og Odel
for hans Skyld sagt Farvel.
Ridder Ditlev
Det har jeg.
Junkeren.
I troer mig ei; men endda vil jeg tale. ’
Det er jer Tanke: Kongen er taknemlig
mod Mennesket med Had til Adelsmanden;
thi slig en vild naturlig Dyd tilhører
hans sværmerske Gemyt. Den har sit Hjem
midt i hans filanthropske Despoti
som Mistlen i den haarde Bark.
Ridder Ditlev. (Griber hans Haand.)
Haha!
Jeg troer jer, Junker. I er Mand for mig.I maa mi£ føltfe. T n<s inrfon AnJA«
Dijjterverker IV.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
