Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.150
Kongen.
Jer Konge? Ja ved Himlen og min Ret
indtil det Sidste! Ei om Lykke da
der burde spørges; og dog alt beroer
paa Lykken med min gode Ditlevs Ærind.
(Seende sig tilbage)
Men se de Storkebeen af Junkre gide
ei vandre med sin Konge disse Skridt
og skræve over denne Bakkeklint,
som fører kortere til Maalet dog!
Og Tyremaverne af Rigets Raader
belaste Bondens Heste uden Sky
for vort, den rette Hosbonds, Øje, der,
som Sproget vil, skal gjøre Hesten feed.
Ved Gud, de skulde spændes selv i Sælen
den tykke Hammer-Bisp som Sidehest
og tre af disse Raader saa i Bredden —
og Bonden kjøre dem som selv ham tyktes,
hvis ei idag var Glædesdag hos Ditlev.
Hvor er han?
Junkeren.
Foran, Herre, at berede
Modtagelsen.
Kongen.
Javist jeg saae ham jo;
men glemte ham af Tænken paa hans Troskab,
hvorledes han forblev da Andre sveeg,
og nu skal gaae for mig i Ulvehulen,
at hente Benet op, hvorom vi kives.
Junkeren.
Det Been er værd det? det er Rigets Spiir.
Kongen.
Hans Landsmænd, Jyderne, mig Handsken sendte
Det var en Daad. De Andre pønsede
derpaa, men vovede den ikke selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
