Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hytten. 167
Marthe.
— Vil ikke du gaae fordi dette Menneske nu vil, at du skal
være vedhaanden og roe Herremanden ud, saa vil skam jeg.
Thor.
Det er netop det han vil, Marthe.
Marthe.
Ja saa skulde jeg have Lyst til at være hjemme. Hu! naar
han luder sig derudover Gjærdet, tænker jeg altid: slige Torne
buske maa der gro langs Veiene i Helvede.
Thor.
Ei, Marthe, skam dig. Det er det Samme somom du sagde,
du aldrig havde gjort noget af Viisdom.
Marthe.
Du har nu ogsaa faaet slig Tro til ham.
Thor.
Ja det er en stor Ære, at saa klog en Mand har slaaet sin
Bopæl op hos os.
Marthe.
Klog Mand? Du troer kanskee han læser i Havtaagen og
forstaaer hvad Bølgerne sige, naar han sidder derude paa Næsset
som en Strandrokke, der spaaer Uveir?
Thor.
Hys, Marthe! Han veed vist alt hvad vi sige og tænke, om
han saa var noget Langt borte.
Marthe.
Da kan jeg dog ikke mærke, at han veed hvad jeg tænkte
forleden Nat, da han ruskede i Sengklæderne somom han havde
lagt, men gik ned paa Næsset og sad der som han pleier til en
Baad lagde til fra den danske Bisps Flaade og saa strøg det
først ombord og saa ind til Agershuus. Jeg kjendte nok Aare
slagene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
