Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Digterverker.
Thor.
Hys! Ja hvem kan vide hvor han har sine Veie?
Marthe.
Jo det kan man vide, at de Folk ere ikke Bondens Venner,
og derfor — ja derfor har jeg mine egne Tanker om hans Ven
skab for Bonden.
Thor.
Men det vil han bevise idag ved at klage overlydt for Kongen
selv, naar han kommer ned fra Herresalen forat see paa Bonde
gjæstebudet. Ak den, der kunde faa høre paa det, og gnide
Hænderne under Bordet!
Marthe.
Nu, hvad Grunde havde han da hvorfor kun du ikke maatte
gaae?
Thor. (klynkende)
Ak, der var mange Grunde.
Marthe.
Aa gid han sad paa Skjæret derude med sine Grunde ved
Treqvart Flodtid! Han under Ingen godt, og jeg har engang
hørt ham bande over at en Bogfinke var munter og sang, men
rose Spurvene fordi der var noget Suttrende i deres Qvidder.
Thor.
Først talte han med stor Viisdom om al Glædes Forfæn
gelighed, om tvungen Glæde, om Lystighed i et sørgende Land,
om Tidens Værd og om at Morgenstund har Irr og ikke Guld i
Mund efter en Lystighed — og deri havde han Ret — og om at
Stjernene igaar havde været stik imod al Lystighed — og deri
havde han vel ogsaa Ret.
Marthe.
Ja for det var ganske overskyet, din Nar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
