Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hytten 169
Thor.
Saa fortalte han baade om Konger og Andre, som vare døde
midtunder Gjæstebud, men da jeg saa begyndte ligesom at græde,
saa kom han med sin Hovedgrund, nemlig, at jeg var en enfoldig
Mand, som burde være tidlig ude imorgen og fiske.
Marthe
Ja deri havde han nu Ret.
Thor.
Og endnu et til, som var stærkt nok, om jeg ikke vil have
ond Vind over Baaden for Eftertiden — han sagde, at jeg be
stemt og ingen Anden skulde være vedhaanden forat roe Ge
sandten ud, og at jeg ikke maatte gaae til Gjæstebuds for ikke
at blive uetterrettelig , og endelig det stærke, at saa var nu
engang hans Vilje.
Marthe.
Men satte du saa ikke din egen derimod som jeg gjør.
Thor.
Jo lidt, men han foreholdt mig netop dit Exempel, der saa
ofte sætter din Vilje op, og som ofte faaer see med Qvide hvor
det gaaer.
Marthe.
Nei hør den Landstryger. Det er slemt at være visere end
man har Klogskab til og stoltere end man har Raad til.
Thor.
Men da jeg saa endelig satte min Vilje imod hans
Marthe.
Javist?
Thor.
Saa sortnede han i Ansigtet ligesom Østenkulingen og svor
saa han kunde manet en Svale til at blive siddende, og gav mig
det Samvittighedsspørgsmaal, om jeg vilde nyde en Drik Vand
hos den Landeplager, den Tyran, den Hofsnog, den Amalekit,
den falske Akitofel, den Blodigel, den — Gudsdød!
(Seer Ridder D itle v at komme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
