Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Digterverker.
Ridder Ditlev.
Tillad mig, Eders Naade, disse Øren
bør ei.
Kongen.
Ha, det er sandt. De ere gode
Papister; men det vil ei vare længe.
Dog holder nok min Tro mit Liv ud.
Ridder Ditlev.
Ak,
jeg mente, disse Øjne rundtom bør
ei Eders Naades mørke Time see.
Kongen. (Livlig.)
Nei, nei! Min mørke Time? Har jeg slige?
Kun veed jeg denne er en af de sjeldne,
iblandt de glade simple Jordens Børn.
0 Kristians håarde Hjerte kunde græde
af Fryd; thi disse glade Aasyn paa
den Plet, hvor Hyttefad blev fældet, og
hvor jeg i Blod, i Blod af Tusind Aarer
hans Kjækhed qvalte, vise, at det er
forglemt og da udsonet. Thi som Alt
1 Mindet lever, døer og Alt med det.
(John Bratt viser sig i Baggrunden. Herluf gjør Mine til ham.)
Ridder John.
Det er ei glemt.
Kongen, fra r. Duiev.)
Hvem seer du paa saa stivt?
Ridder Ditlev
Paa ham der bag.
Kongen.
En Munk? Han maa ei stødes
Det støder Folket og det er at træde
det hele Kleresi paa Foden, saa
det Hydras Hoveder i Harm og Smerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
