Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Digterverker.
Aar runde. Havet omtumler ikke sit Bytte forunderligere end
Tiden gamle Mesteres Malerier, fordi Menneskene ere begjær
lige efter det Guddommelige i samme Forhold, som dette er
sandseligt. Derfor ile Malerierne, hvori dette er Tilfælde, fra
Haand til Haand igjennem Aarhundrederne, medens et Digt vilde
døe af Boghyldestøv eller endnu forsmædeligere, om ikke Pres
sen reddede det ved at gjøre det almindeligt som Brostenene.
Ogsaa dette Digt vil desuagtet døe’ før Jan van Huysums
Blomsterstykke gjennemlever et Aar til af sin Udødelighed.
Aar runde. Der var Udstilling i Louvre af Napoleons Kunst
trofæer. Spaniens, Italiens, Nederlandenes Mesterværker havde
den store Ørn bragt hjem til sit Rede under den høje Kolon
nade. Der var ogsaa Santa Katharinas Trolovelse" af Alonzo
de Tobar, Velasquez’s Familie," en «Familie" af Alonzo de
Tobar, og den store Jan van Huysums Blomsterstykke. Gal
leriet var fuldt af Beskuere.
Men Publikum havde mindre at bestille med at beundre
Mesterværkerne, end med at spotte ad en ung Mand, som
paastod, at der var en Liighed, han følte meer end han saae
og kunde forklare sig, imellem en af Roserne paa Jan van
Huysums Blomsterstykke og Alonzo de Tobars Katharina, ja
imellem enhver af Blomsterne og Individerne i hans Familie"
efter Velasquez. Det loe ad ham som de Forbigaaende ad
gamle Adrian.
En høj, alvorlig, sortklædt Mand nærmer sig Fantasten. Pub
likum viger ærbødig tilside. Følg mig!" siger han venligen,
Du er Maler."
Det var Mesteren David, som førte Gros, Amor og Psyches"
Maler, som sin Discipel til sit Atelier.
Siden David ikke var haardere, tør jeg ogsaa, uden Frygt
for et Publikums Latter, som neppe veed, at det, ifølge hiin
Regelløshed for Malerværkers Omtumling, besidder i sin Midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>