Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jan van Huysums Blomsterstykke. 113
gang han lod Haanden synke og strøg sig over Panden, som
vilde han stryge alt bort indtil Benet. Han nænnede aldrig at
give Maleriet sit Udødelighedsmærke — visselig ikke nød
vendigt uden for sløvere Øjne for de Heems, Blomsterdigterens,
Skyld, Blomsteraltarets" genifulde Skaber, han, som forholder
sig til van Huysum som Pereira til Velasquez og Alonzo de Tobar
til Murillos. For hver Gang han greb Penselen til sit Navne
træk kom der nogle Uefterligneligheder af Fluer, Snegler og et
Fuglerede og ogsaa et Par Blomster uden hiin hemmelige Be
tydning til, som Ting, hvorved han søgte at tilsløre for sig selv
Hovedgruppens Betydning og at skuffe sig selv med at det var
den blotte Natur han havde malt.
Endelig engang i et lyst Øjeblik — Blomsterne syntes at bøje
sig imod ham, Rosenknoppen at aabne sin Læbe og at bede —
sætter han Penselspidsen atter til forat gjøre Trækket: Jan van
Huysum fecit."
Det er paa den Plads, hvor Blomsterne ere jordede, han op
løfter Maleriet i dets Belysning. Han smiler. Jan van Huysums
Sjel tilstaaer for sig selv i dette Øjeblik, at det er fuldendt.
Da falder en Draabe fra den klare Luft derpaa. Den ud
sprænges over Blomsterne. Under! Smaadraaberne blive sid
dende, evigt siddende, fastere end Diamanten i sin Klippe, paa
Katharinas Rose og paa de andre Blomster, hvor de falde.
Gamle! du er forsonet," jubler Mesteren. Det var din
Taare." Og han fuldender Navnetrækket, og Rolighed vendte
fra den Stund tilbage i hans Hjerte.
Ingen veed hvilke Aander der ere ovenfor ham. Men under
tiden mærkes dog deres Nærværelse af følsommere Sjele, og
det er somom Taarer faldt i vore Hjerter.
Ja visselig det var gamle Adrians Taare, som faldt fra den
klare Luft. Det er Adrians Forsonings- og Beundringstaarer,
som sidde de endnu i de mirakelherlige Draaber paa Jan van
Huysums Blomsterstykke.
Digterverker V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
