Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.126
Prokuratoren.
Jeg seer mig bare ud et Fogderi.
Johannes.
Ja kan det lykkes, saa vil jeg troe, at Verden hører Os Ju
rister til. Men det var da et rart Papiir.
Prokuratoren.
Det er Landet, Tosse. Jeg vil forære dig det Kaart.
Johannes.
Kan jeg ogsaa stikke mig et Udet Fogderi eller Sorenskriveri ud?
Prokuratoren.
Med Tiden, naar du faaer Fortjenester, det vil sige bliver Ju
rist. Verden hører Os Jurister til.
Johannes fellende sig bag Øret.)
Ja det er sandt og vist i alle Maader, Herr Prokurator, bare
den Verden ikke maatte bestaae af bare Landkort. Man kunde
da blive en Gud bare man havde sig en Globus.
Prokuratoren.
Det er ogsaa sandt i en anden Mening, min Gut. Keiseren
af Rusland besidder allerede en Maane. Hvor seer du ikke
Jurister anbragte?
Johannes.
Ja, akkurat som Spiger i enhver Væg.
Prokuratoren.
Gid de ogsaa sad i Kirkens!
Johannes.
Skal det betyde, at de burde være Præster med, saa vilde
det blive vakkre Prækener til at reise Håar med, Herr Proku
rator; men ogsaa vakker Tiende. Og naar Præster pante, hvor
for skulde da ikke Jurister præke? De, og Pokker ikke Præsterne,
ere „Verdens Salt", og det saa det svier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
