Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verden tilhører Os Jurister". 127
Prokuratoren (alvorlig.)
Johannes! der er megen Syndighed ved den Svien. Du maa
erindre, at jeg snart ikke er mere Prokurator. Kom og vaag
over mig mat, og forsøg om du kan huske en eller anden Bøn,
om det ikke var andet end Fadervor eller noget Sligt.
Johannes. (Afsides.)
Kors! hvad gaacr der af Hosbond? Det er ikke Himmerig,
men Verden, som hører Juristerne til.
(Prokuratoren tåger Lampen; de gaae ind).
SCENE VI
(Et blaaligt Lys udbreder sig fra Blækhornet. Es wird unheimlicb. Pennen letter sig som af en
Elektricitet. Dukken nikker og trækker Smilet op mod Ørene. Stueuhret aabner sig og viser
Gespenstet af en gammel Mand. Flere Gespenster — en Moder med tre embryon
smaa Børn, en lang Mand med en Strikke om Halsen, en gammel Skautkone o. fl. —
Alle i Bondedragt, opfylde Værelset, mylrende imellem hinandenj.
Moderen med de tre Ufødte.
Stille Sirrisi Ham du kunde
dysse med din Sang iblunde;
Ørets Følgen med din Nynnen
kunde bli’e en Søvns Begynden,
Sjeleduggen med sin Lise
kunde falde med din Vise,
gjøre ham imorgen stærk
til fornyet Syndeværk.
Han maa vaagen om sig vælte
som i qvalfuldt Spigerbelte.
Han til Synder mere mat
blive maa med hver en Nat.
Den Gamle i Stueuhret.
(Langsomt og tungt, efter først at have rallet i Struben eengang, ligesom naar Klokken falder til
Slag. Dette gjentages hvergang.)
Klokken slaaer Tolv!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
