Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Digterverker.
Qvinden med de Fire.
Gamle Rotte heller gnave!
Væggen knage! Musen pibe!
Døren knirke! Taget stønne!
Puden komme rent aflave!
Dødning ham i Næsen knibe
fire Flekker blaa og grønne,
en for hver af disse Spæde,
som jeg skulde født med Glæde
af min Sjel og af mit Skjød,
om jeg ei af Sorg var død,
jaget ved hans Pennestrøg
ud hvor Sneen vildest føg.
Derfor, mine blinde Rotter,
gnaver, gnaver! Det mig gotter.
Gnaver, at han Søvn ei faaer
førend Sol paa Himlen staaer!
Den Gamle i Stueuhret.
Klokken slaaer Eet!
Et mandligt Gespenst.
Klap med Vingen, Hane kjæk!
Hold ham vaagen i sin Skræk!
En, to, tre! som gamle Graver
klapper Graven til, han laver!
Dæmpet, duust, dog højt nok til
Hjertets Sving i Flugt at sætte,
naar dets haarde Fibrer trætte
næsten vilde slumre ind!
Thi for ham mit Barn nu lider,
bedre vant, saa trange Tider.
Bløden Vugge sov det i,
lærer Gang paa Betlersti.
Sligt maa Faderhjertet under
Mulden vække, hvor han blunder
Faderliget
vækkes op af Barneskriget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
