Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Digterverker.
Cenzia.
I disse dyrebare Perleord
Guds Engle ville din Bedrivt indfatte.
(træder hen i Altandøren).
Men se! i dette sorte trange Dyb,
som aldrig Sol og Maane kunne naae,
var ikke Rum til Tanken om at komme
igjen derfra.
Cinthio.
Men Rum nok til os Begge.
Den Hund, man kalder Fare, ligger foran
hver Ting af noget Værd. Og hvad har større,
end Giulios Liv for Cenzia og mig?
Cenzia.
Se, liig en Slange, der slaaer Bugt af Rædsel,
saa høit den kan sig buer Broen over,
og skyder ingen Piller ned i Dybet,
som ensomt, tyst . . .
0 alle Helgner! 0!
(vakler tilbage ind i Hallen).
Giulio.
Hvad er det, Søster? Blev du svimmel?
Cinthio.
Tys!
(Et Guitarpræludium hares under Altanen. Giulio og Cinthio
ile ud paa den).
Cenzia.
Ve! Hvad vil Cinthio tro?
Giulio
(kommende leende tilbage med Cinthio).
Oh intet Andet?
En Serenade-Elsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
