Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 169
Cenzia
(afsides. Seende paa Cinthio).
0! Han leer.
Og Han kan lee! Og med en Fætters Latter,
der for et Feilsting driller sin Kusine.
Det er utaaleligt!
Giulio (afsides).
Det ærgrer Cinthio.
Han leer, men tvungent. (h«»t) Søster, jeg bør vide
Cenzia.
Det er Mazoliero. Det bør være
min Broder nok.
Giulio.
Jeg kjender ei den Herre.
Cenzia.
Sandsynligt nok; thi han er meer bekjendt
paa Lidos Strande end paa Markuspladsen.
Hans Klæders Farve er berygtet.
Han lever ikkun af sit Riddernavn,
og det tilhører kun hans Kaarde, ei
hans Ære eller Sæder eller Fødsel.
Han vandt det, som saa Mange, som det hedder,
paa Cypern, eller rettere, jeg troer,
ved fælles Ridderslag blandt Kamerader
i en Kahyt lidt før man kom til Land,
og upaatalt paa Lidoen det gjælder.
Der kjende Fiskerpigerne nok bedst
Oprigtigheden af hans Serenader,
naar han om Aftenen i selve Staden
tør spille Kavaleer. Saaledes har
da ogsaa jeg min Plageaand og kun
den Trøst, at mig alene knapt han plager.
Kun naar vor Fader, Dogen, er i Raadet
— Gud veed hvorfra han altid veed det — da,
da er min Tour.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
