Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.190
DOg e 11 («ynkende omkuld).
Mine egne!
Cenzia
(med Haanden for Øinene, knælende).
0 Gud! Forlorne! Cinthio forloren .
Sekretæren.
Ei meer end Giulio og Eders Fader.
(Et fjernt Drøn af igjenslagne Porte høres).
Der luktes Haabets Porte bag dem.
Cenzia.
Ve!
Vcnezias Barmhjertighed er Døden,
og Død er Naade mod dets Fængsler. Hjælp!
Hjælp! Hjælp! Min Fader døer . .
Sekretæren.
Nei, han vil leve
for at bevise sine Sølvhaars Uskyld,
og overgaa i Storhed Romas Brutus,
naar selv han maa bestige Dommersædet.
(De føre Dogen ind og komme strax tilbage).
TIENDE SCENE
(Cenzia, ilende efter Sekretæren).
Cenzia.
. . Det undslap Eder, at I kunde frelse.
Og nu jeg slipper ikke Eders Knæ . .
I skal mig slæbe med Jer i Dieci.
Der vil jeg sige hvad I selv har sagt,
at ikke Dogen, ikke Timændsraadet,
og ikke selve Storinqvisitionen
har Magt at frelse dem, men I alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
