Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 191
Jeg fængsler Eders Fod med denne Kjæde,
min Moders Halsbaand, alle mine Perler,
med dette Diadem til I forbarmes.
(Løser sine Smykker af).
Sekretæren.
I mig fornærmer, mig, hvem Eders Smiil
var meer end al San Marcos Rigdom, mig,
som kunde frelse og som vilde frelse,
hvis I blot kunde skjænke mig et Smiil.
Cenzia («er paa ham).
Jeg vil.
Sekretæren.
I kan ei. Ak, hvor haard I var!
Mens mig, af Medynk med Jer Qval, undslap
et übetænksomt Ord, I gjennembored
mit Hjerte med et Suk for Cinthio.
Paa ham I tænkte, mens I kyssede
Jer Faders zittrende halvdøde Læbe.
Ham kan jeg ikke frelse.
Cenzia,
0, men dem.
I har Diecis Tiltro. I om Natten
gaaer ud og ind i Fængslet. Vær høimodig!
Sekretæren.
Lær mig at være det!
Cenzia.
I er min eneste
Fortrolige; og ham, I veed jeg elsker,
jeg beder Eder om at landsforvise.
Sekretæren.
For evigt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
