Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Digterverker.
Gilllio (afsides).
Jeg alt har sagt; jeg frygter Cinthio med.
Ha, at jeg ei kan see igjennem Løvet!
Dame Carrara.
Sørg ikke, ædle Zani! Eders Uskyld
Carrara selv vil bringe til Venedig.
Men selv med Eders Sorg er I velkommen,
saa tidt I vil, hos Os, hos den Cornelia,
Jeg seer I søger med uroligt Øje,
og vil I, hos en Moder.
Gilllio (kysser hendes Haand).
Maatte Gud
velsigne Eders Naade for det Ord!
Men I bør kjende Eders Søn.
(Afmaskerer sig et Øiebltk).
Dame Carrara.
Aha!
Det var jert Adelsbrev I der mig viste;
og jeg skal ærligt, uden for Cornelia,
bevare hvad jeg saae, indtil Venedig
gaacr i sig selv og trygler Eder om,
at vise atter Eders Aasyn der.
(Gaacr opad Alleen. Cornelia og Cinthio, der under en lidenskabelig Samtales Gestus have
staaet noget tilbage i den anden Allee, nærme sig Forgrunden, ligesom for at undgaae dem).
Cornelia.
. . . Jeg troer dig. Sværg ei meer, skjøndt dine Eeder
er sødere i sin Vanhellighed
end Englenes Musik. Dog vilde de
ei været mere værd end Hvift i Luften,
om du ei havde viist mig, at din Mund
er ærligt som dit Øje og din Pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
