Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 201
TREDEE SCENE
(Giulio. Cinthio.)
CinthlO (gribende Giulios Haand).
Hvorledes er det Ven? Du blegner atter.
Giulio.
Jeg blegner for mig Selv; thi jeg opdager,
at jeg i Hjertet er en Skurk, som elsker
mig Selv, min Lykke høiere end dig, —
en Synder, som til Gud først appellerte,
og nu da Han har dømt, hans Dom indstævner
for Helv’det her.
(Slaaer sig for Brystet og brister i Graad).
Cinthio.
Jeg blues ved min Lykke.
Og den er knust af dine Taarers Vægt.
Gid Moderen til mig sig havde vendt,
og Datteren var dig imøde sendt!
Giulio.
Da — o hvad Glæde var der i min Lykke?
Da jamrede jo du, og i din Aare
min Sygdom zittred.
Cinthio.
Sygdom?
Giulio.
Hvorfor skulde
vel Sjælen have mere grove Nerver
end Legemet, og sygne ei som dette?
Nu veed jeg ei, om Begge ikke er’ det,
om Legemet ei ogsaa er indsygnet
for Selskabs og for Venskabs Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
