Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Digterverker.
Cinthio.
Kom, støt dig
paa mig! Her skal i Parkens Baggrund boe
en Eremit, en Læge for dem Begge.
Vi kalde ham . (Gaae opad Buegangen og ud).
FJERDE SCENE
(Det Indre af en Eremithytte. Mazoliero i Eremitdragt; retter paa en Munkekappe, der hænger
over en Stol).
Mazoliero.
Saaledes maa du ikke hænge, du Arvegods ! Det kunde gjøre
mig bange, skjøndt jeg er sikkrere her i gamle Fader Martins
Hytte og i hans Kutte og med hans afragede Skjæg limet til
Kinden, end under Jorden. Det er som om han sad der den
Gamle med Ryggen til mig, da jeg lagde Fingrene om hans Hals
og hviskede til ham, at han endnu samme Dag skulde være i
Paradiis. (Tåger sig en siurk af en Viinkande). San Marco være lovet! Den
Fordeel har jeg ogsaa som Munk, at jeg selv kan absolvere mine
Synder — dersom Selvopholdelse er en Synd i disse Tider, og
som om ikke de uskyldige Fugle gjøre det Samme, naar de kaste
en Makker udaf Reden og gjøre sig det mageligt deri. dager en siurk).
Og jeg erindrer dig ogsaa uden Bitterhed, gamle Collega, skjøndt
du begyndte med en Straffepræken over Verdens forvildede
Børn, da jeg en Aftenstund bankede paa din, nu min, Dør, og
bad om Natteleje og undfangede der Tanken om at forære dig
Paradiset for denne Hytte og Helgenglorien for denne Kutte og
dette Skjæg. Deri var det da jeg forekom især Damerne Carrara
saa ærværdig, da jeg betroede dem den store Hemmelighed, at
gamle Martin havde tiltraadt en Vandring, som kun skulde være
bekjendt for Guds Øjne, der forfølge Ormen i Støvet, til den
hellige Grav, mens han havde betroet mig at holde Bønnerne
for Huset Carrara og Lampen for den hellige Moder vedlige i
hans Hytte. Gid det maatte gaa de Andre, som kanskee have
reddet sig af Skibbrudet (paanær Zeno og de to forhadte Zanier,
især Han, den stolte Cenzias Yndling) saa godt, at de kunne lee
som jeg ad Diecis lange Fingre. Men det vil ikke længe vare,
dersom de blive ved at gaae saa frie og franke om i Padua,
som man siger om disse Halvmasker, der have viist sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
