Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 203
Gaderne. Gud veed hvordan de kom væk; thi jeg hørte alt
Venedigs Stormklokker før jeg ret havde klaret Kanalerne. Men
skulde Han . . Det er umuligt. Nu! da har jeg denne eensomme
Rolighed for at tænke i; og, sandt at sige, jeg har været Aarsag
i Manges Ulykke ved den ene Tanke, hiin drengeagtige Med
beilers Opblæsthed indgav mig, om at kunne med et Blyantstrøg
ramme Ham og Hende og Hendes Broder og Fader, der staaer
i Spidsen for Undertrykkelsen af Republikens tappreste Armee.
Jeg vil derfor haabe . . (Det banker). Om denne Banken vil jeg
haabe, at det er mit smukke Skriftebara Gartnerpigen . .
(Aabner. Comelia træder ind). Ah, Signora, selv! Eders Indgang være
velsignet!
FEMTE SCENE
(Mazoliero. Cornelia. Siden Cinthio).
Comelia (knælende).
En Bøn, Ærværdige! Men ikke til
Madonna — thi min Sjel er nu for jordisk,
af Kjærlighedens første Fryd bestukken —
men en til Eder.
Mazoliero.
Tal, min Herres Datter!
Cornelia.
Tilgiv mig først, om I ei kan velsigne.
Det maaskee er en Synd, skjøndt ei imod
Guds Bud, men lige efter.
Mazoliero
Ak, jeg veed det.
I elsker. Vogt Jer!
Cornelia.
Derfor tyer jeg under
jert fromme Tag, hvor Lampen for Madonna
i evig Brand er holdt af viet Haand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
