Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 209
Giulio.
Ak, arme Søster, skulde saa du ende:
dit fagre Liv i Kloster indestængt?
Mazoliero.
Dit Ord er Synd, min Søn, om ikkun tænkt.
Giulio.
Ve mig! Gid jeg var død! Giv mig en Drik
af stærke Urter, som du kjender, Fader,
af skummel Bulme, døsige Valmue,
Natskygge, fuld af sorte Øgleblod,
at denne Qval kan ende.
Mazoliero.
Ti, Ugudelige!
Der er en Drik, som lædske vil dit Hjerte
og dæmpe ned dets Storm som Oljen Våndet.
(Giver ham en Drik).
Sov vel! Jeg gaaer at bede for din Sjel.
I Nat jeg vaager her hos dig. Farvel!
(Gaaer hen imod Døren; lister sig tilbage).
Han sover alt. Papaveren har blandet
sit dorske Blod med hans. Saa skal du slumre
til Intet mere hindrer Cinthio
fra, i Uvidenhed elskovsberust,
at faae den stolte Cenzias Hjerte knust.
(Gaaer, men møder Cinthio).
Mazoliero.
End ei hos eders Brud? og alt det mulmer,
saa Parkens Poppeltoppe synes Tinder
af sænket Taage, medens under dem
der er en Nat saa sort og tæt som Klippen,
hvem Alfefolket gjennemvandrer.
Cinthio.
Venskab
og Kjærligheden kjæmpe om mit Væsen,
min Tid, Beslutning, Tanke og min Handling.
Digterverker V. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
