Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Digterverker.
Mazoliero.
Cornelia nok fordre vil det Hele;
og dog, naar det kan deles mellem To,
(afsides) — Nu slipper jeg en Slange i hans Eden —
(høit) hvi negter I en Tredie da en Brøk,
som har det ældste Krav og vel det tyngste:
Taknemlighedens?
Cinthio.
Ja det eier Han,
som slumrer der — giv Gud, i Glemsel eller
i bedre Drømme end ham Livet mødte!
Mazoliero.
Tal ei om Ømhed meer for Eders Ven:
ei een, men tyende Dolke har I boret
ind i hans Hjerte. Viid, ei Iversyge
har knust Ham, men hans Kummer for en Søster,
hvis Kjærlighed I skylder Eders Liv.
Cinthio
(slaaende sig for Panden).
O Cenzia, hørte du hvor i min Sjel
jeg dig velsigner!
Mazoliero.
Sligt kan maaskee kildre
en Bedstemoder.
Cinthio.
Jeg var blind som Skjebnen.
Mazoliero.
Betænk nu — dog ei ved Cornelias Hjerte —
hvor meget skjønnere dit Venskabsforhold
til Giulio var bleven, om du elskte
hans Søster og hans Elskte ei som nu. (Gaaerj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
