Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211Venetianerne.
Cinthio.
0 hvilke Torne saaer du i mit Hjerte!
(Træder til Giulio)
Hvor ligner han i Slummeren sin Søster,
den Helgen, som jeg evig vil tilbede.
Ak, Eremiten talte sandt — gid aldrig
jeg havde seet Cornelia! men nu
er Po og Rhin og Tiber ei meer skilte
ved Alper ad, end vore Livsensstrømme.
Venedig mig forstødte; — ahnende
ei Grusomhed i Skjebnens Leeg, tog jeg,
som Bredden Blomstret, drevet ind af Strømmen,
den Fryd mig Padua skjænkte til Erstatning.
Og denne er saa sød, at for Venedig,
for Cenzia jeg ikke kan den bytte;
men kun for een, een Ting, kun een, i Verden:
for Giulios Liv. Dog maatte jeg da døe.
Giulio 0 Søvne).
Kun eengang!
Cinthio.
Tys!
Giulio.
Kun eengang!
Cinthio
(bøjende sig over ham).
Tør jeg kysse
ham vaagen? o hvor fuldt hans Pulse slaae!
Den Søvn er ei naturlig.
Giulio.
O, kun eengang!
Bed for mig, gode Munk, bed Cinthio for mig!
Kun eengang, for at tåge evig Afsked.
Kun ved et Haandtryk, ved et Haandtryk kun!
Mon han vil negte det, da bed ham ei
for Venskabs Skyld, fordi vi Blod har blandet,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
