Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Digterverker.
Carlo.
Du maa ingen Carrara være.
En Carrara.
Det maa du kjende ligesaa godt, som jeg din Hidsighed.
Carlo.
Hidsighed? Og han lever endnu?
En anden Carrara.
Det burde han ikke. Min Kusine .
Carlo.
Det er ogsaa kun paa hendes Forbøn. Hun vil selv give ham
nogle Ord til Afsked, og jeg med som Vogter af Carraras Ære.
De øvrige Carraraer.
Det ere vi Alle
Carlo.
Derfor Taushed, ved vor fælles Ære! Ti ogsaa du, Munk!
Mazoliero.
Jeg følger ham som en Skygge. Mit fromme Kald byder mig
at forebygge de Ulykker, som maatte følge af, om han nogen
sinde viste sig hvor en Carrara aander.
Carlo.
Det er i Padua, og fra imorgen af i Venedig. Thi min Svoger
er hjemkaldt. Den Gamle er død, og den gyldne Bog kalder
ham for Familiens Skyld. Tys! Se hvor min Moder kroer sig!
(Dame Carrara leder Cornelia ind fra Høire, hvorved hun kommer Cinthio nær, idet hun
gaacr imellem sine Frænder. Carrara leder Giulio ind fra Venstre op mod Kapellet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
