Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231Venetianerne.
Cornelia (ta Cinthio).
Jeg vilde sige dig, at jeg dig hadcr,
hvis Had kan taale Medynk i sit Øje,
og Minen ei forraadte, at jeg sørger.
Dog vil jeg bede Carlo om dit Liv
og dig om Flugt, om Flugt, hvis du vil leve.
(Gaaer noget frem).
Dame Carrara (gaaende forbi).
Og jeg? Jeg har ei Ord . . . Min Vrede fik
du i dit Ansigt, var det umaskert.
Nu, se hvad du har tabt! Jeg troer du gjør det,
hvis det er Graad og ikke Falskheds Skum,
som triller fra dig under Masken. Nu,
det gjør mig blød forskam . . Forbedr dig, Stakkel!
(Følger Cornelia).
Cornelia (tU Moderen).
Græd han? . (Gaaer til Kapellet).
Carlo.
Hold ham, Munk! Det lader som han ikke taaler Synet af
sin lykkelige Ven. Kom, Fættere!
(Carrara’erne gaae op ta Kapellet, hvor Formælingen under høitidelig MusUc gaaer for sig, mens
Cinthio synker besvimet hen i Mazolieros Arme).
Mazoliero.
Nu ønsker jeg, at du maa leve længe
med saadan Qval og for slig Qval. Og naar
du træt deraf kun længes efter Døden,
og viser i Venedig dig — thi Padua
maa Være dig forhadt nok —, da, som Skygge,
der springer op af Jorden, er jeg der
imellem dig og Døden, for at jage
paany dig ud i vilde Verden, bort
fra Døden og fra Cenzia, som venter
dig tro, med Barmen fuld af Livsenslykke.
Naar din Elendighed og Længsel hende
har tæret ud, saa I jer ei gjenkjende
undtagen med gjensidig Rædsel, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
