Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Digterverker.
Jeg betled før; jeg betled, ja jeg betled,
nigange stødt tilbage, jagt fra Porte
af Bondehunde, for den ene Gang
jeg fik det Brød, som Hunden havde levnet.
Med Røvere, med Stav mod Sværde kjæmped
jeg for min Skat, mit Minde om min Ven,
min Mynt, min Bibel, i hvis Skrivt jeg læser
om Alts Forfænglighed og mine Feil.
Den første er, at ei jeg kjendte Qvinden,
den anden, at jeg elskte saa min Ven,
den tredie, at jeg elsker ham endnu
saa høit, at ved min Død jeg ei har villet
hans Bryllupsfryd forstyrre, og den fjerde
og femte, sjette, syvende og flere
er Synderne jeg har mod ham begaaet,
hvergang jeg tænkte, at han veed min Skjæbne.
Han troer mig vist i lystige Verona,
Vicenza eller Florenz, søgende
Adspredelse i nye Amouretter
til Sagen jevnes hjemme ved hans Gjenkomst.
Gid han saa troede, skjøndt det kun er sandt
for saa vidt her er Veien til Verona.
Hvi did? Hvad skal jeg der? Hvi ikke did
saa som jeg følesløs og uden Vilje
mig lader drive af hiin mørke Skygge,
hiin Munk, som stedse følger mig i Afstand?
(Seer tilbage).
Ja se! Jeg vidste det. Han altid spærrer
Tilbagevejen, gjennende mig frem.
Naar jeg om Morgenen staaer op bag Laden,
og ryster Halmen af min revne Kappe,
da springer han i Skovens Udkant, som
af yderst Træbul frem; er der ei Skov,
da kommer han fra Jorden — nok han er der.
Og kaster jeg mig ned om Aftnen, er
han vel i Skyggen svunden; men han er der.
Jeg vil ei taale det; var han en Aand
af Helveds Værste, tvertigjennem ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
