Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Digterverker.
Ja bøjer Eder, Aander, for den Klump!
Thi Eders Viisdom, som begeistret vilde
paa Udødelighedens morgenrøde Vinger
igjennemflyve Rummets Vidder,
til Gud I saae, indtil hans Lyshav strømmed
jer nært imøde — se den standser, synker
i dette Dynd! Fra indbildt Seerhøide
af denne Klump, vil Aanden slæbes ned
i Afsinds Dybder, grubler den derover;
og dens Lyksalighed vil splittes ad,
som Sky i Dugg, af denne døde Damp,
som egger op dens Skarpsind saa forgjeves.
Jeg vil dog gruble, skjøndt det mig fortærer.
0 hebic 1.
Ak tvivlfulde Phuniel, min Sorg!
djærve Abiriel, min Fryd!
Phun-Abiriel min Vemods Elskov!
Hvor uden rugende over dampende Kloder, for
Gud at belure — ja under Livets Undfangelse, —
finder min Sorg dig Abiriel?
P h u n-A b i r i e 1.
Hvor er den Gud? Hans Kraft jeg seer kun, hører
som Støvskyer Verdner suse i Hans Fodtrin.
Jeg skuer did, men seer som forhen Intet.
Ak, Intet uden Sporets dybe Hvirvel,
hvori til Afsind, uden at den drukner,
min Aand fordreies. Ha, var ei min Tanke
saa let og tom, den, mørk som denne Klode,
synlig rullede frem, og Jeg, som Gud, da skabte,
Skjøndt Aand, og skjøndt jeg er,
hvorhelst jeg tænker mig, flux flyttet hen,
dog naar jeg tænker «Gud», og vil Ham see,
da er jeg hvor jeg var da Tanken talte,
ombrust, bedøvet af hans Verdner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
