Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Digterverker.
Og naar hans Digt, Alverden, Du har læst
og fattet den Alkjærlighedens Høisang,
da haab og tro, Du vil hans Aasyn see!
P h u n-A b i r i € 1.
Til Haabets Siv sig ogsaa Aander læne?
Og Troens Regnbu-Solskjærm, som vi bar
engang, som Støvets Konger, over Hov’det,
og som BedragVe svoer var rette Himmel,
at ei Fornuften vild sig skulde flyve,
naar over sig den saae den fri og sande,
mens blodige Sener endnu lænked den
til Mulden — skal den Aanderne bedække?
Nei, kun hvad Phuniel veed, det vil han tro.
Begreb og Tro hos Aanderne er Eet.
Thi Gud ei vil, at de uværdigt troe
hvad han ei har tilladt dem at begribe
ved Kraft dertil i deres Sjel at lægge.
Hvad jeg begriber troer jeg først og lægger
som funden Skat det til min Kundskab.
Ohebiel.
Din Kundskabs Kjerne er da Tro, hver Aandskraft
kun det Erobrende for Troen.
P h u n-A b i r i e 1.
Ja
til ingen Gaade, selv ei den, som er
i Draaben gjemt: om al Tilværelse,
og Gaaden «Gud», hvis Knude er mig Selv,
er meer tilbage.
Ohebiel.
Evigheden er
den vide Plads, hvor Sejeren skal vindes
P h u n-A b i r i e 1.
Da svimler jeg, ved Skuet trættet af
en Evighed i Evighed henglidende,
som Ringen uden Led og Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
