Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 15
det fisked op den Perle, som jeg ønsked.
Mit Vanvid hopped’ paa elastiskt Been
hver Grændse over, hvor dypt under Viisdom
maa krybe hen i tusind sunde
og sene Tanker for at finde Indgang.
Saaledes, o Ohebiel, hvis vanvittig
jeg tænkte: «jeg er Gud,» da følte jeg
en Guddoms Salighed.
Ohebiel.
Det være nok, at Alt om os er godt,
at, som til Overflod, det Godes Farve
og Form er Skjønhed, at, saalangt vi see,
Guds Storhed voxer. Vi har Deel i denne,
til Odelarv, saavidt vi kan den fatte.
Af Hans Algodhed har du Deel saa stor,
som du med egen Godhed dig tilmaaler.
Og du har Deel af hans Alviisdom, hvis
du Selv er viis.
Glød da i Aanders Fryd, der skinner gjennem
den Skikkelse Guds milde Fantasi
os gav, at, som hver Dyd og Kraft fremblomstrer
og som velvillige Følelser udvælde,
dens Morgenskjær meer fagert skulde blomstre
og Aandens Form en Dragt af Skjønhed vorde.
Her lyver ikke Formen, som paa Kloden,
hvor Laster funklede og Dyder rustned’:
er Aanden god og viis, saa er han skjøn.
Men, o, dit Mismod, Aandens Tæring, da
du ei kan løse selv din egen Gaade,
hvis Led er’ spredte i Uendeligheden,
i Lænkerad fra første Sol og til
Insektets Vinge, gjør din Skjønhed bleg,
der skulde være Gjenskin af din Fryd.
0 Phuniel, min Sorg! Abiriel, min Beundring!
To Magter stride i det Indre; lad
den seire, som kun troer, at Verden er
Guds Tempel, denne Jord en nysreist Pille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
