Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. JORDENS LIV
A kad i el.
Abiriel! Aand! Guds Tanker det er, som Lyset afbilder
Hans, der i Rummet som Duggdraaber Sole har sprængt
talløse ud til talløse Verdeners Næring.
Han har digtet Blomstens Skjønhed, afstukket Bladenes Omrids
Aanderne ere hans Ord.
I dunklest Liv en Aand er skjult, som Ordet,
om unævnt end, slumrer i Tanken.
Hver Klode i sine Væseners Hær har sin Sjel.
Hver fornuftig Skabning er en Tanke i Sjelen;
dens Dyr dens Drifter, som mylre i Nerverne.
Planterne ere dens dunkle Følelser;
Ilden dens Rødme, Vand dens Vædsker,
Mulden dens Kjød, Luften dens Aande,
Duggen dens Sved, Skyer dens Uddunstning,
Somren dens Maaltid, Vintren dens Rolighed,
mens den paa Høstens Mættelse tærer,
Vaaren dens vaagne Madlyst: da gløde
Tankerne livligst, Drifterne sværme.
Der i Mulden Aandernes Spirer vi see,
som under Våndet de blege bølgende Planter.
Men snart vi skue Aanden iblandt os, smilende
over sin udbredte Udødelighed.
Mange ei vide, at den i Mulden begyndte,
førend den friske Gravhøi bag sig de øine.
Dog savner ei Aanden noget undtagen
Legemets ormstukne Pjalt og de brændende Lyster.
Men ve om disse have anstukket hans Væsen!
Da maa han lide den Kval, som om Slanger
kjæmped af Sult i hans Indre og aade hinanden.
Thi her hverandre hans Lyster maae opsluge —
her, hvor de ei, som i Støvet, kan fraadse i Synder.
De døe af Hunger, som Slangens Yngel om Aftnen,
hvis Moder vendte ei hjem fra Morgnen med Bytte.
Med Hyl hans Vellyst vælter sig om i hans Indre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
